Source S414General, Source S414, p. X:475-476, Lunge, Ove Vincentsen, –1540, til Tirsbæk, Rigsraad, Broder til ovennævnte Niels L., forekommer allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til Engelsholm. Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang, med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden (i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene 1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet; en Mængde Hverv betroedes ham; i 1524 var han saaledes en af Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var 1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig forlede til at love den falske Nils Sture («Daljunkeren») Understøttelse fra Danmark, forlangte Kong Gustav Vasa ham straffet; dog mægledes til sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I’s Død 1533 var O. L. en af de 41 Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede «Union». Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede O. L. en Tid Aastrup, som Skipper Clement forlenede til Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet; Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid tillige med Johan Friis Krigsraad, *c: skulde sørge for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg) maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte 1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester ved at afrunde Besiddelserne ved Magelæg, ved en bedre Dyrkningsmaade af Jorderne osv., men han var over for Bønderne en haard og Stræng Herre, ofte uretfærdig. – Ogsaa boglig Interesse synes han at have haft; saaledes udvirkede han Tilladelse for Bogtrykker Hans Vingaard til at udgive Rimkrønniken paa ny med Tilføjelse af Kong Hans’ Historie. – Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540; Anne Friis overlevede ham til 1542.
Becker, Qvartalskr. Orion I, 296 ff.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI.
Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155.
A. Heise. · Carl Frederik Bricka